Profil

 

Jeg er autodidakt billedkunstner og skulptør. Af uddannelse er jeg ingeniør og arbejder som sådan i det private erhvervsliv.

Siden barndommen har kunsten betydet meget for mig, og fra ca.11 års alderen begyndte jeg de første spæde forsøg med olie på lærred. Lige siden har jeg i perioder været meget optaget af billedkunsten og har altid været utroligt facineret af cobramalerne, specielt Asger Jorn. Carl Henning Pedersen, Ejler Bille og Per Kirkeby er andre kunstnere jeg som forbilleder har ladet mig inspirere af.

Jeg er meget søgende og eksperimenterende i en farverig, hurtig og til tider lidt sjusket malerstil. Billederne opstår som hovedregel i processen, uden nogen form for planlagt motiv. Billederne opstår når behovet for kreativitet og udlevelse heraf nødvendiggør et maleri.
 
I 2007 begyndte jeg at eksperimentere med 3-dimentionelle udtryk i form af bronzeskulpturer. Skulpturerne sandstøbes, efterbehandles og patineres på forskellig vis. Bronzens uforgængelighed, tyngde og styrke finder jeg facinerede.
 
Jeg er medlem af kunstnergruppen ArtEffect. Se www.arteffect.dk
 

 

 
Tom Slott | Skrænten 91, Vejle Ø - Danmark | Tlf.: 29201277 | tomslott@gmail.com